Gennemgå dagligt dine fødder for:

  • Hårdhudsdannelser, trykmarker, rifter/rever og sår.
  • Tæernes mellemrum tjekkes for sår og svamp, der nemt kan opstå grundet varme og svedpåvirkning.
  • Hvis neglene og/eller neglebåndene ændrer tykkelse eller udseende, kan det vare tegn på svamp eller fejlstilling i foden, og dette bør tilses af læge eller fodplejer.
  • Kontakt læge eller fodplejer ved smerter eller mangel pa følelse, samt fejlopfattelse ved kulde- og varmepåvirkning i større eller mindre områder af fødderne.

Sådan hjælper du dine fødder bedst:

  • Til det daglige tjek anbefales det at bruge et spejl, hvis ikke du kan se under fødderne på anden vis.
  • Et fodbad/skyl af fødderne skal være i veltempereret vand med uparfumeret sæbe - max fem minutter.
  • Klip tåneglene lige over, så de ikke bliver nedgroede.
  • Er huden fugtig og varm, så sørg for at holde den tør med fx jævnlige strømpeskift og fodtøj i naturprodukter.
  • Er fødderne tørre, så smør med en fodcreme udviklet til personer med diabetes (undlad at smøre mellem tæerne).
  • Tjek altid dine sko for småsten, høje syninger og andet, der kan genere huden/foden.
  • Ga regelmæssigt til en godkendt SADF-fodplejer og bevar en sund fodstatus!

SADF anbefaler kunder med diabetes at få foretaget en årlig fodstatus hos en statsautoriseret fodterapeut med ydenummer af hensyn til risikostratificeringen.

Revner i huden ses oftest pả hælene, samt under forfoden.

Revnerne opstår, hvis huden er tør og hård, hvormed den bliver uelastisk og brister, når du går.

Revnerne kan være overfladiske, men i svære tilfælde kan revnerne strække sig dybt ind i hudens lag, så det bløder, gør ondt og der kan i sjældne tilfælde forekomme infektion.

Revner i huden kan være lokaliseret til hælen, ydersiden af foden, tæerne og forfoden.

Sådan hjælper du dine fødder bedst:

  • Smør dagligt fødderne i en creme beregnet til tørre fødder og anvend kun fodfil eller pimpsten i begrænset omfang ved hårdhudsdannelse.
  • Bestil en tid til fodbehandling hos din SADF-fodplejer og lad denne fjerne hælrevner og den hårde hud på fødderne, samt give dig råd og vejledning i valg af egnede cremer og aflastninger.
  • Tjek op pả, om dit fodtøj er stødabsorberende i hælene, og at der ikke er noget i fodtøjet, der generer og skurer på huden.
  • Undgå træsko og sandaler uden hælkappe, da hælpartiet og storetæerne udsættes for en del friktion og varme, der forværrer hårdhudsdannelse.
  • Ved dybe revner med infektion kontakt egen lage.

Fodvorter skyldes smitsom vortevirus, der trænger ind i kroppen via huden gennem små rifter/revner. Fra smitten opstår, til vorterne bliver synlige, kan der gả måneder. Fodvorter er oftest små ru udvåkster på 5-10 mm. i diameter i hudens yderste lag, og for det meste ses små, sorte prikker (blodkar) midt i vorten, som forsyner vorten med blod.

Fodvorter kan forekomme enkeltvis eller i klynger, hvor større områder af huden er involveret. His fodvorten sidder på trykudsatte steder, kan de give smerter, og ubehandlet kan der opstå ligtorne. Ellers opdages de forst, nảr de har spredt sig til flere steder på foden.

OBS! Forskellen på en fodvorte og en ligtorn ses ved, at fodvorter bryder igennem hudens linjer, mens ligtorne kommer "henover" hudens linjer.

Sådan hjælper du dine fødder bedst:

  • Anvend badesandaler for at undgå at være barfodet i fællesbaderum som eksempelvis i svømmehal, motionscentre og andre steder med vådrum, hvor vortesmitten er højest.
  • Tjek fødderne regelmæssigt for forandringer. Specielt børn er modtagelige for fodvorter.
  • Har du først fået fodvorter, så sørg da for at afbryde smitten ved at kontakte din fodplejer og følg anvisningen/behandlingen herfra.
  • Ved genstridige fodvorter: Sørg for at følge din fodplejers eller lægens anbefaling til behandling nøje.
  • Søg læge når: Et barn under 2 ảr har fodvorter, der er infektion i fodvorten, eller du ikke kan tale apotekets vortemiddel.

Vorter kan vare måneder om at forsvinde, his der kommer selv små afbrydelser i behandlingen.

Fodsvamp opstår, når mikroorganismer fra hudens normale flora får gunstige forhold at leve i - såsom et varmt og fugtigt miljø.

Svampen kan blomstre op og sætte sig i hudfolder - eksempelvis imellem tæerne. Med tiden kan det brede sig til fodsålerne.

Ved hudsvamp kan der i det angrebne område ses et hvidligt, blødt (opløst) og kløende udslæt, som ved berøring bliver meget rødt og blussende.

Hvidlige plamager, tør og skællet hud samt kløe ses pa trædepuderne ved fodsålerne. Fødderne kan komme til at lugte gæret.

Sådan hjælper du dine fødder bedst:

  • Afvaskning af fødderne dagligt med grundig aftørring, specielt imellem tæerne.
  • Skift strømper flere gange dagligt, hvis dine fødder er svedige. Strømper i bomuld og bambus, samt "tentoes-strømper" anbefales, da disse minimerer fugten imellem tæerne samt hud-mod-hud kontakten.
  • Luft fødderne og/eller skift fodtøj midt på dagen, his fødderne bliver varme.
  • Kontakt mig for yderligere behandling ved genstridige/tilbagevendende tilfælde af fodsvamp.

Kontakt egen læge for behandling, hvis du har diabetes, nedsat immunforsvar eller er i behandling med kemoterapi. Hudfloraen er i disse tilfælde forandret og kan have svært ved at undgå og bekæmpe svampetilfælde.

Hælsporer opstår som oftest efter en overbelastning af den lange sene, der går fra hælbenets underside og ud til tæernes begyndelse.

Hælsporer ses oftere hos idrætsudøvere og erhvervsaktive, der iført sikkerhedssko går meget på hårdt underlag og på stiger. Ved overvægt er hælsporer ligeledes et kendt fænomen samt hos folk med platfod / hulfod, da gangafviklingen ikke udføres optimalt.

Smerterne er skarpe og stikkende og forekommer oftest efter længerevarende hvile, når man skal op at gå igen. Smerterne kan ligeledes forekomme under aktivitet - specielt ved gang på hårdt underlag. Smerterne lokaliseres som oftest til den indvendige side af hælballen, og hos nogle kommer smerterne over en nat, mens andre oplever tiltagende smerter over længere tid.

Hvad kan du gøre:

  • Giv foden så meget hvile som muligt!
  • Stå på et trappetrin kun med tæerne og lad hælpartiet svæve ud i luften. Vip da langsomt 10 gange op og ned pả tæerne, således at senen under foden bliver strakt godt ud. Denne øvelse gentages 2-3 gange, gerne en gang hver dag, men altid kun til smertegrænsen.
  • Massage af foden, hvor der med en egnet fodcreme masseres blidt omkring hælen, hvorefter der stryges forsigtigt op under svangen til hver enkelt tå. Gentag denne øvelse 3 gange efter hinanden, gerne 3 gange dagligt.
  • Ring til din lokale SADF-fodplejere og hør nærmere om behandling mod hælsporer.

Fodtøj skal sidde godt på fødderne og føles behageligt at gå med.

Har du problemer med at mærke dine fødder og tæer ordentligt, er det vigtigt at tjekke størrelsen ved at male foden og den kommende skos indvendige mål.

Der skal være plads i både længden og i højden af skoen for at undgå sammenklemte tæer, trykkede negle og trykmærker over og under foden. Husk at det ikke altid er storetåen, der er længst, og sørg for ekstra plads i længden for at give foden plads til at glide i skoen, når du går.

Undgå overbelastning af forfoden samt risiko for mærker ved at vælge fodtøj med tilnærmelsesvis flad hæl.

Sådan hjælper du dine fødder bedst:

  • Lav en aftegning af din fod ved at stå på et papir og tegn udenom foden. Klip tegning ud og tag den med, når du køber sko. Ved at komme tegningen i den ønskede sko, at du se, om din fod kan være der. Krøller tegningen i kanterne er skoen for lille.
  • Husk 1 cm. mere i længden ved den længste tå, for at undgå tryk på tåen når du går.
  • Vælg fodtøj med fast hælkappe eller hælrem, for at undgå at træde skævt eller glide rundt i skoen.
  • Bind altid snørebånd på ny, hver gang skoen tages på for bedst pasform.
  • Fodtøj i naturmaterialer som læder, hør og uld anbefales for god åndbarhed til huden.
  • Vælg fodtøj med god stødabsorption i hælen.

Psoriasis er en af de meste almindelige kroniske hudsygdomme med høj genetisk arvelighed.

Sygdommen består i en overproduktion af hudens celler, og kan være fra små pletter til at dække hele kroppen. Huden er skællende, tør og rødlig med kløende eksem, og neglene kan blive fortykkede og stribede i overfladen, så klipning bliver svær. Psoriasis ses ofte på albuer, knæ, fodled, fødder, hårbunden og negle.

I svære tilfælde er områder på ben, arme, kroppen og i ansigtet ligeledes ramt.

En sjælden form, der kaldes Pustulosis Palmo Plantaris, ses med små bylder med rødme omkring i håndflader og fodsåler, der først er gule, siden brunlige og skorpedækkede.

Sådan hjælper du dine fødder bedst:

  • Tag altid kontakt til egen læge, hvis du er i tvivl om, det er psoriasis. Korrekt diagnose er vigtig for korrekt behandling.
  • God hudpleje er vigtig for at holde huden smidig, så den ikke sprækker og klør. Angrebne områder bør smøres 1-2 gange dagligt med en fed creme.
  • Ved fodbad bruges en sæbe med lavere pH-værdi end 5,5 i begrænset mængde for at undgå udtørring af huden.
  • Ved fortykkede negle og store plamager tør hud med revner, bør du regelmæssigt komme i klinikken til fodbehandling og få fjernet det overskydende hud, så cremerne virker mere effektivt. Desuden får du slebet og tilrettet neglene, så tykkelsen ikke generer huden eller trykker tåen.

Platfod er en tilstand, hvor svangbuen er affladet, og kan opstå på grund af en svaghed i muskel- og/eller bindevævet. Spændingen i hvælvingen på langs af foden er svag eller mangler helt.

Det kan skyldes for kort akillessene, arvelighed, traume eller senkomplikationer til fx polio, leddegigt eller diabetes.

Ved platfod kan du opleve træthed i fødderne, knæ og evt. hofterne, amt smerter ved længerevarende belastning, både i foden og også i resten af bevægeapparat, og især børn bliver hurtigt trætte og vil bæres.

Sådan hjælper du dine fødder bedst:

  • Lav fodgymnastik dagligt for at holde led og sener i fødderne smidige og bevægelige - spørg mig gerne til råds.
  • Anskaf et aflastende indlæg/sål, hvis du oplever træthed og smerter i fødderne når du går og / eller stảr i længere tid.
  • Sørg for at sko eller sandaler passer dine fødder og er hensigtsmæssigt ved platfod.
  • Få tjekket dine fødder hos CC.Clinic, din SADF fodplejer og få optimal rådgivning.
  • Kontakt din egen læge og få stillet diagnosen platfod, samt få udredt årsagen hertil, his du har udtalte smerter i fødderne, og behov for specialdesignet indlæg eller specialfodtøj.

Neglesvamp er den mest almindelige lidelse i neglen. Der findes mange typer af svamp, og behandlingen kan fx være creme, lak eller tabeletter.

Svamp kan gøre neglens hornlag opblødt, sprødt samt fortykket. Neglesvamp kan opstå, hvis du får en skade på neglen, og dermed kan mikroorganismer, som normalt lever på huden, trænge ned i neglen og formere sig der.

Neglesvamp kan smitte tra negl til negl.

Ved svampeangreb bliver neglen gullig, grå/brunlig, stribet og misfarvet. Neglen kan blive misdannet, fortykket samt grov og begynde at smuldre, og i nogle tilfælde bliver den nedgroet.

Sådan hjælper du dine fødder bedst:

  • Forhør dig i klinikken om, hvilket svampemiddel der er bedst egnet for dine negle og følg denne instruks.
  • Tålmodighed er en nødvendighed ved svampebehandling, da neglesvamp kan være længe om at forsvinde.
  • Sørg for god fodhygiejne, skift strømper jævnligt og hold fødderne tørre, da svampen formerer sig i fugtigt miljø.
  • Har du diabetes, bør du spørge din læge vedr. svampebehandlingen, da neglesvamp har særlige gunstige forhold ved diabetikere.
  • Ved tabletbehandling mod svamp er der behov for tjek af levertal og ekstra fokus på blodsukkeret ved diabetikere. Er hele neglen inficeret, kan det tage op til 1 år eller mere, før neglen er fri for svamp.

Nedsunken forfod kan skyldes arvelighed, overvægt eller graviditet, samt brug af for smalt, højt eller stift fodtøj. I hvile ses den nedsunkne forfod som en "hængekøje," hvor storetå og lilletå ligger højere end de tre midterste tæer. Med tiden kan der opstå hård hud og ligtorne - specielt på trædepuden under de tre midterste tæer, da de får ekstra tryk/pres og friktion under gang. Tæernes led og sener ændrer sig, og der opstår hammertæer med risikoen for ligtorne på tåspidserne og dårligere balance. Der er risiko for smerter i form af "brændende trædepuder" efter kort eller længere tids gang, samt nervepåvirkning med sovende og/eller krampende tæer til følge.

Sådan hjælper du dine fødder bedst:

  • Lav dagligt fodgymnastik ved at samle genstande op fra gulvet med tæerne, hvilket styrker musklerne i forfoden.
  • Smør fødderne dagligt i en fodcreme egnet til hård hud på de udsatte steder, for at bevare huden smidig og forebygge dannelse af hård hud og ligtorne.
  • Anskaf egnede indlag, der kan lofte forfoden, sả yderligere sammenfald hindres.
  • Brug fodtøj, der fremmer normal gang, og giver tæerne den nødvendige plads.
  • Spørg din lokale SADF-fodplejer til råds vedr. valg af cremer, sko og indlæg til forebyggelse eller behandling af nedsunken forfod.
  • Ved svær nedsunken forfod kan operation af sammenklemte nervebaner kaldet Mortons neuron blive en nødvendighed, hvormed du henvises til egen læge.