img Lægeeksamineret Fodplejer Charlotte Christiansen

Med en baggrund som Social- og Sundhedsassistent og mere end 20 års erfaring indenfor pleje og sundhed, har jeg som fodplejer nu mulighed for at hjælpe unge som ældre med at sætte fokus på deres fødder. Sunde, velplejede fødder giver velvære og forhøjet livskvalitet.

Det er efter min mening meget vigtigt at kunne se kroppen som en helhed og jeg hjælper dig uanset om du har behov for at få afhjulpet fodlidelser og smerter, eller blot ønsker at forkæle dine fødder.

Jeg har indrettet en hyggelig klinik i mit hus i Skellerup nær Ullerslev, mellem Nyborg og Langekov, hvor du får professionel fodbehandling i afslappende omgivelser, mens du nyder en kop te eller kaffe.

Jeg tilbyder også hjemmebehandling i dit hjem.

I min klinik tilbydes du først og fremmest en helbehandling, der er den mest almindelige behandlingsform, når vi taler om fodbehandlinger. I den forbindelse vurderes dine fødder selvfølgelig individuelt med henblik på at kunne tilbyde dig den mest optimale behandling.

Jeg behandler følgende fodproblemer:

  • Nedgroede negle
  • Fortykkede negle
  • Ligtorne
  • Hård hud
  • Hælrevner
  • Fodvorter
  • Fodsvamp

En helbehandling afsluttes altid med professionel vejledning og gode råd, således du går fra klinikken velvidende, at du med lethed også selv kan holde dine fødder sunde, indtil vi ses igen.

Diabetesbehandlinger:

Jeg behandler gerne diabetikere, men anbefaler altid, at du får foretaget en årlig fodstatus hos en statsautoriseret fodterapeut. Her bliver dine fødder kategoriseret i risikogrupper mellem 1 og 4, hvilket er retningsvisende for, hvor mange tilskudsbehandinger du kan få hos en fodterapeut.

Er du i risikogruppe 1 eller 2 behandler jeg gerne dine fødder.
Er du i risikogruppe 3 eller 4 bør du få dine fødder behandlet af en statsautoriseret fodterapeut.

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan anvende dit almindelige helbredstillæg hos mig – uanset hvilken risikogruppe, du tilhører. Er du i tvivl om reglerne, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Følg op på din behandlingen med cremer der er specielt udviklet til fødder.

Mine produkter afhjælper f.eks. trætte og ømme fødder, tør hud, fodsvamp, fodsved, flossede og knækkede negle samt tunge og trætte ben.

Som medlem af SADF – Sammenslutningen af Danske Fodplejere er du sikret en omhyggelig og helhedsorienteret behandling hvor dine fødder er i sikre hænder.

Radio reklamespot